Ægtepar udsat for hjemmerøveri

Et ægtepar fra Demstrup ved Kjellerup blev i aftes udsat for et groft hjemmerøveri.

Ny politibil, udrykning150713_0.jpg

I aftes blev et ægtepar i Demstrup ved Kjellerup udsat for et voldsomt hjemmerøveri.

Manden og kvinden der er henholdsvis 38 og 39 år, blev ved ti tiden i aftes opsøgt af tre afrikansk udseende mænd på deres bopæl.

De tre mænd trængte ind i hjemmet og affyrede her et skud fra en gas- eller signalpistol. Kvinden blev herefter slået hårdt i hovedet med pistolen.

Røverne stak herefter af fra hjemmet med et ukendt kontantbeløb og parrets iPhone.

Ægteparret er kendt fra misbrugsmiljøet. Politiet mener dog ikke, at røverne og parret kendte hinanden i forvejen.

De tre røvere beskrives som:

1. Røver

23-25 år, 180-185cm høj og spinkel af bygning. Talte dansk med accent. Bar en mørkeblå dunjakke og pistolen.

2. Røver20-21 år. 175cm høj og spinkel af bygning. Bar grå hættetrøje og en rød bøllehat eller hue.

3. Røver

180-185cm høj og almindelig af bygning. Bar mørkt tøj med hætte.

Oplysning kan gives til politiet på telefon 114.