TV MIDTVEST

- Vi forventningsafstemmer, inden vi går ind og siger noget, så der ikke er nogen, der kan fange os på det forkerte ben, siger ægteparret Leth. TV MIDTVEST har testet dem på den påstand. Foto: Jesper Hejlskov Thomsen, TV MIDTVEST

Ægtepar i intern kamp om valg-stemmer

Ægteparret Jannie og Rune skal ud i en usædvanlig valgkamp.

Liberal Alliance i Skive opstiller kun to kandidater til kommunalvalget. Den ene er formand, og den anden er spidskandidat. Og de to kandidater kender hinanden godt – rigtigt godt endda.

Han bor lidt uden for Skive i Højslev Stationsby – det går hun også. Der er tale om ægteparret Jannie Leth Christensen og Rune Leth Svenninggaard.

Netop nu er de i valgkamp, hvor de kæmper om stemmer fra samme vælgergruppe.

De to rivaler finder dog plads til et kys. Foto: Jesper Hejlskov Thomsen, TV MIDTVEST

- Det bliver rigtigt spændende, siger Rune Leth Svenninggard.

- Det er jo et lille parti, supplerer Jannie Leth Christensen.

Det er ikke fremmed for ægteparret at spille på samme bane. Det har de prøvet i flere sammenhænge.

- Rune og jeg har altid været godt til at være et team og har også tidligere drevet en mindre virksomhed sammen, så vi har nok lidt det her tændpunkt i at køre tingene sammen, fortæller den kvindelige del af duoen.

De påstår, de er enige om det meste både derhjemme og politisk.

- Vi forventningsafstemmer, inden vi går ind og siger noget, så der ikke er nogen, der kan fange os på det forkerte ben, siger Rune Leth Svenninggaard.

Men er det nu også rigtigt?

TV MIDTVEST har i TV-indslaget testet ægteparret.

01:59

Se testen med ægteparret Leth

Luk video