ADVARSEL: Stor risiko for naturbrande

To steder i landsdelen var der i dag naturbrande på grund af det tørre vejr.

17KN2Brand.transfer_0.jpg

Viborg Brandvæsen måtte i dag stoppe en markbrand på Skibdalvej 62 i Bigum ved Tjele.

Flere hundrede kvadratmeter græs gik op i røg. Og det gik stærkt.

Branden var opstået, da en beboer på ejendommen ville brænde nogle store bunker kvas af.

Viborg Brandvæsen fik stoppet markbranden, inden den bredte sig til en nærliggende skov. 

Efter flere dage med sol og blæst er naturen lige nu særdeles tør. Derfor advarer brandinspektør Knud Erik Thorsager fra Viborg Brandvæsen om risiko for naturbrande.

Også ved Ans gik det galt i dag. Her var brandvæsenet ligeledes ude at slukke en markbrand.

 

1:30
Sol og blæst har gjort naturen knastør. I dag gik det galt på en mark i Tjele.