Advarsel: Drikkevand i Viborg skal koges

Bakterier i en prøve af drikke-vandet fra Vandværk Nord i Viborg

Forbrugerne skal, indtil videre, koge vandet i Viborg inden det drikkes
Forbrugerne skal, indtil videre, koge vandet i Viborg inden det drikkes

Energi Viborg advarer nu forbrugerne mod at drikke vand fra vandhanerne, inden det er blevet kogt. Det er fundet af bakterier i en prøve fra Vandværk Nord, der har udløst alarmen.

Bakteriene blev afsløret ved en rutinemæsig prøvetagning. Forsyningsselskabet understreger, at der ikke er tale om e-coli bakterier. Vandet i ledningsnettet der går ud til forbrugerne indeholder heller ikke bakterier. Alligevel tages der ingen chancer.

- Vi har en mistanke om, at det er den ene tank på Vandværk Nord. der muligvis kan have en utæthed, der tilfører bakterierne. Derfor er den tank øjeblikkelig taget ud af brug, siger afdelingschef for drikkevand hos Energi Viborg, Mogens Brems Knudsen.

I samaråd med overlægen ved Styrelsen for Patientsikkerhed og Viborg Kommune anbefales forbrugerne derfor at koge vandet. Anbefalingen opretholdes indtil nye prøver viser, at der ikke længere er bakterier i det vand, som forsyner Viborg og nærmeste omegn.

Energi Viborg anbefaler forbrugerne, at såvel vand der drikkes, og vand der bruges til madlavning, skal koges.

I øvrigt henvises til forsyningsselskabets hjemmeside.