Viborg-brand under kontrol

Tre familier skal genhuses efter brand i etageejendom

Røgudviklingen var så kraftig at politiet måtte bede beboerne i området holde sig inden døre. Foto: Alarm 112 Midtjylland
Røgudviklingen var så kraftig at politiet måtte bede beboerne i området holde sig inden døre. Foto: Alarm 112 Midtjylland

Beboerne i tre lejligheder skal genhuses efter der i dag opstod brand i en etageejendom på Odshøjvej i Viborg. Det oplyser Midt- og Vetstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Branden brød ud kort for klokken 12.30, i tagkonstruktionen, på den tre etagers høje beboelsesejendom. En overgang var røgudviklingen så kraftig, at den var til fare for de omkringliggende ejendomme.

- Branden er nu ved at være under kontrol og  røgen udgør derfor ikke en længere nogen risiko i området, siger vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi, der nu har afblæst den beredskabs-advarsel, der blev sendt ud tidligere på dagen.

Årsagen til den voldsomme brand skyldes formentlig arbejdet med at svejse nyt tagpap på ejendommen. Ilden bredte sig ikke ned i ejendommen, og ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden. 

Men tre lejligheder har altså lidt så stor skade, at beboerne ikke umiddelbart kan vende hjem til deres bolig. De får nu hjælp til at finde et nyt sted at bo fra Boligselskabet Viborg, der ejer ejendommen.