Advarer hundeejere mod hvalpesyge

Der er fundet hvalpesyge i en minkfarm ved Viborg og hos en vild ræv. Sygdommen kan også smitte almindelige hunde, der bør vaccineres.

221015Mink_0.jpg

Statens veterinærinstitut opfordrer nu hundeejere i Midt- og Vestjylland til at sikre sig, at deres hunde er vaccineret mod hvalpesyge:

- Vi har påvist hvalpesyge i en minkfarm ved Viborg og i en død ræv ved Holstebro, så smitten er i det midtjyske, siger dyrlæge Mariann Chriel fra veterinærinstituttet.

Hvalpesygen kan smitte fra for eksempel ræv til almindelig hund, og derfor skal hundeejere være opmærksomme på, om deres hunde er vaccineret:

- Hvalpesygen er næsten sikkert dødelig, siger hun.