Abort: Pihl får opbakning på Facebook

Kristian Pihl Lorentzens forslag om brugerbetaling fra den tredie abort får flere positive ord med på vejen fra brugere på facebook.

Facebook171212_0.jpg

Det startede med en artikel i Metroxpress om Kristian Pihl Lorentzens (V) personlige holdninger til abortspørgsmål, ud fra citater til foreningen Retten til liv.

Forslaget om brugerbetaling fra den tredie abort ændrede sig i løbet af eftermiddagen til en ren shitstorm for venstrepolitikeren, og senere til en tilbagetrækning af citaterne.

Men ikke alle mener, at forslaget er helt ude i hampen. På MetroXpress facebookside har en heftig debat udviklet sig og her er flere brugere enige i, at brugerbetaling kan være en god løsning.

Jacob Randrup siger:

Synes stadig det var et godt forslag, og er sikker på det ville få en del par til at tænke sig bedre om.

Lena Maria Gammelgaard Hansen:

Må ærligt sige at der er sku ikke noget galt med at skulle betale for en abort, hvis man bliver gravid 3 gange, uden man vil have barnet. Måske burde man så tænke sig lidt mere om, inden man går i seng med en uden et kondom eller en anden form for prævention. - men det kan jo smutte for alle sammen, så synes det ville være fint at de to første er gratis.

Helene Maria Hansen:

Folk må til at tage ansvar, jeg har desuden i tidligere debatter set piger skrive, at det ikke rørte dem, selvom det var 2-3 gang. Sjusket omgang med liv.

Du kan også gå ind på vores facebookside og deltage i debatten.