Abdalla-sag kan komme til at gå om

Danny Abdalla og hans forsvarer har søgt om at få retssagen for Højesteret. Lykkedes det ikke kan den komme til at gå om i Landsretten.

Danny Abdalla var tiltalt for 38 forhold og blev i Landsretten dømt for 36 af dem.
Danny Abdalla var tiltalt for 38 forhold og blev i Landsretten dømt for 36 af dem.
Foto: Claus Bech / Ritzau Scanpix

Bandelederen Danny Abdalla blev ved Vestre Landsret i sidste uge idømt 12 års fængsel og udvisning af Danmark for medvirken til fire skyderier, to voldtægter, overdragelse af kokain, våbenbesiddelse med mere. Men retssagen kan komme til at gå om.

Hans forsvarer, Martin Andersen klager over, at en af politiets efterforskere sad i landsretten og fulgte med, selv om efterforskeren senere selv skulle vidne  mod Abdallah. Forsvareren oplyser til TV MIDTVEST, at han har søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at bede Højesteret vurdere, om straffesagen skal gå om ved Vestre Landsret.

Efterforskeren bistod politiets anklager under sagen, og forsvareren har påpeget det flere gange undervejs. Landsretten fandt det dog ikke nødvendigt, at efterforskeren skulle ud.

Abdallas forsvarer fik at vide, at de kunne gå videre med det til Procesbevillingsnævnet, og de har altså gjort nu. Det oplyser Martin Andersen til TV MIDTVEST.

Abdallas forsvarer regner med at få et svar fra Procesbevillingsnævnet inden for to-tre måneder, måske før.

Sidste efterår idømte Retten i Holstebro den tidligere bandeleder forvaring, og det ankede Abdalla med det samme.

Han var tiltalt for 38 forhold og blev i Landsretten dømt for 36 af dem.