Aarhus Kommune dropper Sparta

En kritisk rapport fra Socialtilsyn Midt får nu konsekvenser for institutionen Sparta.

sparta.jpg

Aarhus Kommune stopper samarbejdet med institutionen Sparta. Det er konsekvensen af en kritisk rapport fra Socialtilsyn Midt.

- Vi kan bekræfte, at vi finder nogle andre steder til de tre unge, vi p.t. har anbragt på opholdsstedet, oplyser Christian Thue Frank, der er konsulent i Aarhus Kommune, til TV MIDTVEST.

Siden februar har institutionen været under skærpet tilsyn af Socialtilsyn Midt. Det er det tilsyn, der nu fører til Socialtilsyn Midts rapport, der er færdig i slutningen af juni.

Leder stoppet

Som følge af den kritiske rapport har fondens nu tidligere leder Michael Poulsen i et brev meddelt medarbejderne, at han stopper som leder.

Beslutningen om at stoppe er taget i samarbejde med Fonden Spartas bestyrelse. Det forklarer Anker Søndergaard, der selv er en del af bestyrelsen:

- Vi har haft et møde med Michael og drøftet, hvor Sparta står nu, hvor Sparta skal bevæge sig hen, og hvordan vi kommer i mål med det. Og det, vi fuldstændig i fællesskab har vurderet, er, at Michael Poulsen har trukket sig tilbage som leder af Sparta, og vi har konstitueret en ny leder.

Fonden Sparta har nu konstitueret socialrådgiveren Pia Ernst som ny leder. Hun har siden februar været arbejdet som socialrådgiver på opholdsstedet.

Fonden Spartas bestyrelsesmedlem Anker Søndergaard forklarer her om Michael Poulsens afsked:

2:04

 

Se aftenens indslag om Sparta-sagen her:

1:33
Efter socialtilsynets undersøgelse af institutionen Sparta, trækker Århus Kommune sine anbragte unge ud