Naboer kæmper imod kommunen: Dyretunnel i fare for at blive blokeret af tung industri

En gruppe naboer har forenet sig til kamp mod etableringen af et nyt erhvervsområde i Herning. En ny kommuneplan er lige nu i høring, og nu er en faunapassage til dyr under motorvejen blevet omdrejningspunktet i naboernes kamp.

Herning Kommune har fået en konkret henvendelse fra en virksomhed, der arbejder med genanvendelse. Virksomheden vil gerne etablere sig i Herning, men det kræver, at der er plads. 

Den plads har byplanudvalget nu i første omgang fundet sydøst for det grønne område Knudmosen. En ny byplan er sendt i høring.  

- Hvis man tager herud og kigger, så giver det lidt sig selv. Vi har en tung industri her med Herningværket, og så har vi to virksomheder, som er i den genre, der hedder genanvendelse. Derfor har vi valgt at lægge det her område ud som en udvidelse af det allerede eksisterende erhvervsområde, siger Ulrik Hyldgaard, der er valgt til byrådet for Venstre, og som er formand for byplanudvalget. 

Han forklarer, at politikerne i Herning gerne vil lave klynger af virksomheder der, fordi de arbejder indenfor samme felt, vil få noget ud af, at bo side om side. 

Byplan møder modstand 

Men naboerne, der bor på Knudmosevej, som svinger sig ind til Knudmosen fra det sydøstlige hjørne af det grønne område, er ikke tilfredse. De har nu forenet sig under navnet Bevar Knudmosen. 

Selv om det fortsat er relativt tidligt i processen, går gruppen til kamp mod planerne. Helt centralt for dem er dyrelivets adgang i Knudmosen. Det siger talsmand for gruppen, Michael Sloth. 

Problemet er ifølge Michael Sloth den faunapassage - altså en slags tunnel til dyr - der går under motorvejen. Grundlæggende mener gruppen, at politikernes plan om et nyt erhvervsområde vil komme til at lukke af for dyrenes gennemgang til og fra Knudmosen ge via faunapassagen.  

Der går en jernbane igennem området, og det ligger lige ved siden af en motorvej. Der er i forvejen industri herude. Handler det her overhovedet om at beskytte naturen?

- Det handler om Knudmosen. Det her er den eneste passage for dyrene til Knudmosen. Så det er ikke området som sådan, det handler om, men det at dyrene kan komme igennem, siger talsmanden Michael Sloth. 

Michael Sloth mener ikke, at det kan lade sig gøre at have et industrielt område ved siden af faunapassagen, uden at det står i vejen for dyretrafikken. Området vil simpelthen komme til at ligge for tæt på mundingen på passagen.

Han peger blandt andet på, at Vejdirektoratet, som bygger mange faunapassager, på baggrund af flere årtiers erfaring har fået udarbejdet retningslinjer, som blandt andet siger at bebyggelse indenfor 150 meter af faunapassagen, vil stå i vejen for dyrene.  

Men det kommer ikke til at blive et problem, mener planudvalgsformanden. 

- Der er selvfølgelig mange ting, man skal tage hensyn til, når man skal lave planlægning. I første omgang har vi lagt en ramme ud på arealet, som mulig udvidelse af vores erhvervsområde indenfor den klynge, der handler om genanvendelse, siger Ulrik Hyldgaard.

- Og så er det rigtigt, at så ligger der en faunapassage her under motorvejen. Den skal vi selvfølgelig ind og vurdere. Hvordan sikrer vi at det vildt, som skal kunne passere, kan komme videre, når det er kommet ud på den anden side? Men der er vi slet ikke endnu, siger formanden.

Ulrik Hyldgaard mener ikke, det er vildtet, der gør Knudmosen til et særligt sted. Han peger i stedet på, at vildtet, som modstandergruppen har gjort til sit centrale argument, ikke har Knudmosen som mål, når det bevæger sig under faunapassagen.  

- Knudmosen, som er en del af debatten, er meget kendt for sit fugle- og insektliv. Heldigvis så flyver insekter og fugle henover motorvejen. Og så er der vildtet, der kan bruge faunapassagen. Det er typisk rådyr. De er ikke særligt moseglade, så de opholder sig ude på markerne. Så det handler om at sikre, at når vildtet kommer igennem hullet, så kan de komme videre ud på nogle marker.

- Men det er detailplanlægning. Og så langt er vi slet ikke endnu. Lige nu har vi lagt en ramme ud til en udvidelse af erhvervsområdet, siger Ulrik Hyldgaard.

Detail-planlægning

Kommuneplanen skal vedtages inden sommerferien. Derefter skal der laves en lokalplan, som kræver en konkret miljøundersøgelse. Undersøgelsen skal vise, hvordan en ny virksomhed i området vil påvirke miljøet.

Først der begynder det konkrete arbejde med at sikre vildtets gennemgang til og fra faunapassagen, forklarer Ulrik Hyldgaard.

Men hvorfor bruge ressourcer på det, hvis man allerede nu kan se, at der bliver problemer med retningslinjerne for en faunapassage?

- Det er kun spild af ressourcer, hvis vi antager, at du eller de (modstanderne red.) har ret i deres antagelse om, at man ikke kan få det her til at lykkes. Og der tror jeg, at det godt kan lykkes at finde en god løsning, siger Ulrik Hyldgaard.

Ekspert: Blokkerer man passagen, har den været spild af penge

Søren Elmeros er biolog og seniorrådgiver ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Han har været med til at udarbejde den vejledning som Vejdirektoratet bruger i, når der skal etableres faunapassager. Det er den vejledning, som modstanderne mener, vil ende med at stå i vejen for politikernes ønske om et nyt erhvervsområde. 

- Faunapassagerne er lavet under eller over store veje, så dyr kan bevæge sig uhindret forbi. Man vil helst ikke have, at vejene begrænser dyrene fra bevæge sig rundt i landskabet og udnytte de ressourcer, de nu skal bruge i løbet af året, siger Morten Elmeros.

I vejledningen kommer eksperterne med en række retningslinjer for, hvor store passagerne skal være, hvordan de skal anlægges og hvordan dyrenes adgang til passagerne bør være.

- For at den skal virke, skal der selvfølgelig være noget naturområde helt op til passagen, ellers kan dyrene ikke bruge dem. Dyrene bevæger sig helst der, hvor der er fred og ro fra os mennesker, så hvis man så blokkerer for korridoren, så følger dyrene ikke korridoren, og så mister faunapassagen sin funktion, og så har den været spild af penge, siger han.

- Hvis der er sat et hegn op, eller man har bygget et eller andet lige på den anden side af en faunapassage, så kommer dyrene ind i en blindgyde.

Men hvad er problemet i det? De kan vel bare vende om?

- Ja, de kan gå tilbage, hvor de kom fra, men idéen med en faunapassage er jo, at man giver dyrene mulighed for at bevæge sig frit rundt i landskabet, og det vil sige også på tværs af de store barrierer, som vejene udgør for dem, siger Morten Elmeros.

Vejledningen er ikke regler, som tvinger eksempelvis en kommune til at sikre et stort område efter en faunapassage.

- Vejledningen er i sagens natur bare vejledende, men man kan jo spørge sig selv, hvorfor man investerer i at anlægge en faunapassage, hvis ikke den bliver brugt så meget som muligt, siger Søren Elmeros. 

Det handler om naturen

Ifølge planudvalgsformanden er det altså alt for tidligt endnu, at sige om der bliver et konkret problem med faunapassagen og det nye erhvervsområde.

Han forklarer, at den endelige plan for hvor en ny virksomhed skal ligge, sagtens kan ende med at blive mindre end arealet i rammen, som er i høring.

- Vi har tænkt os at gøre, som vi altid plejer at gøre, siger planudvalgsformanden.

- Godt og grundigt og med skyldig hensynstagen til alle. Også til dyrene. 

Michael Sloth og modstandergruppen mener, det er netop nu, der skal kæmpes imod. Allermest håber de, at indsigelser og argumenter vil få politikerne til at flytte erhvervsområdet et helt andet sted hen. 

Er du ikke bare inde i den her sag, fordi du er nervøs for værdiforringelse af din grund, der ligger lige i nærheden?

- Nu er vi jo ti naboer, der har gjort indsigelse. Men det vi fokuserer mest på, det er påvirkningen på naturen. Det er jo ting, der også har interesse for resten af borgerne i kommunen. Mange folk skriver til os, at de også har gjort indsigelser. Og det er jo fordi Knudmosen betyder noget for Herning, og folk er bekymrede for, hvis man lukker af for dyrelivet, siger Michael Sloth.

- Alle borgere i Herning Kommune er da glade for at få nye virksomheder til området. Men som borgmesteren også selv har sagt, så skal vi finde de bedste løsninger for virksomhederne. Og det må da være en fordel for både kommunen, borgere og virksomheden, at være i et område, hvor der er plads, og hvor man ikke skal tage særlige hensyn til naboer og natur.

- Så nej, det handler ikke kun om nogle naboer. Det handler også om dyrene, siger Michael Sloth.