96 benzindunke stjålet

Næsten 100 benzindunke er blevet stjålet fra en klub.

Supercross i Roslev har i juledagene haft af gæster, der bestemt ikke var velkomne. Gæsterne efterlod nemlig ikke julegaver, men stjal i stedet 96 dunke med 5 liter 4-takts benzin i hver, hvad der svarer til 480 liter benzin.

- Tyvene kunne godt være nogen med tilknytning til stedet, for de skal vide, at det er der. Det er jo ikke et sted, man normalt bryder ind, siger Kent Rodam vicepolitikommisær ved lokalpolitiet ved Skive.

Udover de 480 liter benzin stjal tyvene også særlige supercross bluser, støvler og sokker.

Politiet hører gerne fra folk, der kunne vide noget. Du kan kontakte lokalpolitiet i Skive via politiets hovednummer 114.