940 landbrug må lade livet

Det kan hjælpe truede banker som Vestjysk Bank, hvis 800 forgældede landmænd får lov at parkere deres gæld.

Traktor_0.jpg

Alt for mange landmænd er belånt til op over gylletankene. De tjener ikke nok og betaler derfor heller ikke deres gæld. Derfor kom Erhvervsministeriet i sidste uge med en investeringsplan for, hvordan vi skal sikre, at vi trods alt bliver ved med at have landbrug med marker og dyr i Danmark.

Der er i alt 1739 kriseramte landmænd, der har en gæld, der er så høj, at de har akut brug for hjælp. Det viser en analyse fra Seges, der er det tidligere Videncenter for Landbrug.

940 af dem er så dårlige til at tjene penge, at deres bank hurtigst muligt bør sætte en stopper for deres bedrift, og det skal ske inden 2017.

- Det kan godt være, de synes, det er uretfærdigt, men så må de jo gribe i egen barm og sige, de er jo ikke anderledes stillet, end at de skal overholde de aftaler, de selv har stillet, og leve op til dem, siger Lars Krull, der er bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, til DR.

De øvrige 800 landmænd, der godt nok er svært forgældede, men som er dygtige til deres fag, skal ifølge regeringens plan have en hjælpende hånd til at overleve, og derfor får de nu mulighed for at parkere noget af deres gæld i banken.

Glem gælden

Det betyder i praksis, at landmanden aftaler med sin bank, at han ikke behøver at betale af på sin gæld, og måske heller ikke behøver betale noget eller ret meget i renter, og på den måde kan han glemme gælden i en periode på eksempelvis fem eller ti år.

Banken giver landmændene lov til at låne nye penge, som han så kan investere i landbrugsmaskiner eller foderanlæg til at få sit landbrug på fode igen.

- Ideen er, at perspektivrige og dygtige landbrug skal have mulighed for at få god og rimelig finansiering frem over, men den absolutte vinder er pengeinstitutterne, vurderer Lars Krull.

Banker undgår konkurs

For bankerne betyder parkeringsordningen nemlig, at de får mulighed for at undgå tab og at kunne undgå at gå konkurs.

For når en bank har mange penge ude at svømme, når den fx har lånt millioner af kroner til kriseramte landmænd, så skal banken polstre sig og kan ikke selv låne ret mange penge. Dermed kan den heller ikke låne penge ud til andre kunder.

Nu kan de altså sætte dele af landbrugsudlånene på standby. Det behøver ikke blot være en udsættelse af problemet, det kan også være en decideret redning af bankerne.

- Dem, der efter min vurdering vinder mest, er pengeinstitutterne. For vi må jo nok erkende, at der er nogle banker, der har været ret landbrugseksponeret, og som har følt, at Finanstilsynet har gået lidt hårdt til værks, siger Lars Krull.