93-årig udsat for tricktyveri

En ældre kvinde fra Viborg fik onsdag stjålet smykker af en dame, der udgav sig for at være hjemmesygeplejerske.

93-årig kvinde fra Viborg, blev onsdag eftermiddag bestjålet i sit hjem.

Ved tre-tiden fik hun besøg af en dame, der udgav sig for at være en hjemmesygeplejerske, der skulle tage en blodprøve.

Damen tog den ældre kvinde med ind i stuen, hvor hun bad hende om at ligge sig på sofaen og tage sine høreapparater af. Herefter gav hun kvinden et plaster på.

Da damen igen forlader huset i Broparken går det op for den 93-årige kvinde, at der manglede smykker i soveværelset. Politiet formoder derfor, at der har været to om tricktyveriet.

Damen, der udgav sig for at være sygeplejerske er 30-40 år, lys i huden og taler dansk med accent. Hun var iført en mørk jakke og lange bukser. Hun medbragte en taske, papirer og et navneskilt.