88-årig røvet på kirkegård

En 88-årig kvinde fik stjålet taske, pung og mobiltelefon, da hun gik tur på Vestre Kirkegård i Thisted.

En mand på cykel overfaldt og røvede søndag eftermiddag en 88-årig kvinde, da hun gik tur på Vestre Kirkegård i Thisted. Gerningsmanden væltede kvinden omkuld og røvede hendes taske fra rollatoren. Han beskrives på følgende måde:

- 25-30 år- 175-180 cm- Tynd- Bar sort dynejakke, sorte bukser og en sort strikhue

Politiet hører gerne fra vidner, der har set overfaldet eller manden. Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.