81-årig fundet i god behold

Den 81-årige mand, som politiet efterlyste fredag, er fundet i god behold.

Helikopter001.jpg

Omkring kl. 01 fredag nat fandt en gruppe borgere den 81-årige, demente mand, som havde været forsvundet siden ved 17-tiden samme dag.

Midt- og Vestjyllands Politi ledte både med helikoptere og hunde efter manden, fordi de første timer er vigtige, men det blev altså en gruppe borgere, der fandt ham først. De fandt ham mellem Valdemar Birn og golfbanen.

- Han var lidt kold, men i god behold og blev kørt hjem i seng, siger Ole Vanghøj, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 81-årige var gået fra Thorsvej Plejecenter, hvor han bor. 

Politiet takker borgerne for at have gjort en stor indsats i eftersøgningen efter den forsvundne mand.