80-årig mand fundet i grøft

Manden var cyklet fra Herning til Hjøllund, men undervejs var den 80-årige væltet i en grøft på sin cykel.

PolitiAerme_0.jpg

Det var et held, at en billist fra Hampen opdagede den 80-årige mand ved 1-tiden lørdag nat.Fra sin bil fik den 49-årige øje på en refleks fra en cykel og stoppede.Herefter fandt han den nedkølede og forkomne cyklist i grøften ved Hjøllund Plantage.Den 80-årige havde ikke været i stand til selv at rejse sig.

- Hvis ikke manden fra Hampen var kommet forbi, kunne det formentlig have gået helt galt, siger vicepolitikommissær Kristian Larsen fra Midt- og Vestjyllands Politi i Herning til AOIB.dk.

Den 80-årig mand fra Herning er tilbage på sin bopæl efter den dramatiske cykeltur på 30 km.