80-årig forsvundet i Nørre Snede

En dement mand er forsvundet i Nørre Snede i nat. Politiet opfordrer borgerne i byen til at hjælpe med eftersøgningen.

arkivfoto
arkivfoto

En 80-årig dement mand er natten til fredag mellem klokken 01 og 03 forsvundet i Nørre Snede. Manden bor til dagligt i Vinderup, men var på besøg hos noget familie i byen.

- I nattens løb har den ældre mand pakket sine julegaver har forladt adressen på Kildebakken i Nørre Snede. Han kan generelt ikke selv finde rundt, og da slet ikke i Nørre Snede, hvor han ikke bor til dagligt, siger Jens Claumarch, Vagtchef, Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden er 180 cm, slank, trippende/slæbende gang, iført blå trøje, mørke bukser og grå fleecejakke. Lokalbefolkningen i Nørre Snede er i gang med at lede efter den ældre mand, og politiet opfordrer også borgerne til at holde et ekstra vågent øje i dag.

- Manden har ikke nogen mobiltelefon, så derfor kan vi ikke spore ham. Vi håber, at folk vil kigge en ekstra gang i deres garager eller udhuse, hvor manden måske kan opholde sig. Hvis man hører eller ser noget, så vil vi meget gerne høre om det, siger Jens Claumarch, Vagtchef, Midt- og Vestjyllands Politi.