8 Tour-ryttere til Post Danmark Rundt

De 8 ryttere når knap nok at stige ned fra sadlen i Paris, før de stiger op på den igen i Holstebro.

cykelloeb001_type1.jpg

Rytterne når at få 10 dages hvil inden de igen stiger på cyklen til Post Danmark Rundt, der skydes igang i Holstebro den 4. august.

Brian Vandborg, der til dagligt kører for italienske Liquigas, vender hjem til hjemlige himmelstrøg. Desuden har Team Saxo Bank fire Tour-ryttere med, blandt andre Jakob Fuglsang, der har vundet det danske cykelløb de foregående to år. Derudover er der tre udenlandske ryttere fra Tour de France med i feltet. Og det glæder løbets ledelse.

- Sidste år lå løbet tre dage efter Tour de France, så der havde vi kun en tour-rytter med i Post Danmark rundt. Og løbet er blevet en folkefest med cykelløbet som rygrad. Derfor er det vigtigt med et godt felt. Og det har vi i år, siger Jesper Worre, løbsdirektør for Post Danmark Rundt