7960 Karby kan selv, del 3

I afsnit tre om den lille landsby Karby, fortæller vi om den omfattende velkomstpakke, som byen tilbyder folk der bosætter sig i landsbyen.

190509_karby2.jpg

I Karby på Mors nægter indbyggerne at tale om landsbydød og afvikling. Der er oprettet en erhvervsudvikling, til glæde for byen forretninger, men der er også stor fokus på at lokke nye indbyggere til byen.

Velkomstpakke skal lokke nye borgere til

En af de ting, der skal få folk til at overveje at flytte til Karby er en velkomstpakke. Den indeholder en hel masse tilbud og gratis ydelser, som man får hvis man køber et hus i byen. Borgerforeningen håber, at velkomstpakken får flere til at overveje om livet i en landsby ikke er værd at forfølge.

Se afsnit 3 i vores serie om 7960 Karby her:

1:34

Velkomstpakken i Karby inkluderer følgende:

 

Karby Friskole: Tilflyttende børn tilbydes et halvt års friplads i skolen.

Karby Børnehave og Vuggestue: Tilflyttende børn tilbydes tre måneders friplads i vuggestue eller børnehave.

Karby Borgerforening: Gratis kontinget i et år og en fribillet til den årlige revy.

Karby Frisør: Første familieklipning er gratis. (Max 4 personer)

Karby Brugs: Gavekort på 500 kr. til køb af dagligvarer.

Ørndrup Hovedgaard: Gavekort på 500 kr. tiol køb af varer i Karby Brugs

Karby Møbler: Ved køb af møbler eller tæpper ydes 20 % rabat, dog maksimalt 10.000 kroner.

IM-Teknik & Data: Gratis årsabonnement ved køb af trådløst netværk.

KSM Stoker: 10 % på køb af stokerfyr ved lokal VVS-mand.

Murermester Ivan Dahl: Ved køb af materialer ydes de første 10.000 kroner til indkøbspris.

VVS installatør Jørgen Kudsk: Ved køb af materialer ydes de første 10.000 kroner til indkøbspris.

Røgen og Nielsens Tømrerfirma Aps: 10 % rabat på efterisolering med papiruld, samt 10 % rapat på de første 10.000 kroner til tømrer-arbejde.

Karby Selskabslokaler: Halv pris på første udlejning af lokaler.

Karby Borgerforening byder desuden tilflyttere velkommen med to flasker Karby Vin.