78-årig dræbt i trafikulykke

Cyklist kørte ud foran Land Rover i Ringkøbing.

Ambulance_i_fart_type1.jpg

En 78-årig kvinde mistede mandag eftermiddag livet i en trafikulykke i Ringkøbing.

Ulykken skete klokken 16.51, da den 78-årige cyklede på Sdr. Ringvej og kørte over Vellingvej uden at overholde sin vigepligt, oplyser lokalpolitiet i Ringkøbing. På Vellingvej blev kvinden ramt af en Land Rover, der var på vej ind mod Ringkøbing. Bilen blev kørt af en 61-årig mand, der ifølge politiet ikke havde nogen chance for at undgå sammenstødet.

Den dræbte er den 78-årige Vera Danelund fra Ringkøbing.