75 indbrudssager efterforskes centralt

Politiet sætter målrettet ind efter de mange indbrud weekenden over.

indbrud_politi_ved_vindue.jpg

Landsdelen har i denne weekend været plaget af en usædvanlig stor mængde indbrud i private ejendomme. Det har fået politiet til at sætte ekstra stærkt ind for at opklare de mange sager.

I alt er 75 sager således blevet sendt videre til Midt- og Vestjyllands analyseenhed OPA (Operativ Planlægning og Analyse), som skal undersøge, om der er sammenhæng mellem sagerne fra de lokale politikredse. Alle 75 indbrud er begået i Midt- og Vestjylland mellem fredag og søndag.