730.000 danskere står til at få boligskat tilbage

Som en del af regeringens plan for et nyt ejendomsskattesystem venter der 730.000 danskere en tilbagebetaling på 10 mia. kr. samlet set. Husejerformand er skeptisk.

Når regeringen i dag fremlægger sit bud på et nyt ejendomsskattesystem, så bliver en del af det ifølge DR Nyheders oplysninger en tilbagebetaling på 10 milliard kroner til omkring 730.000 boligejere.
    
De har nemlig betalt for meget i boligskat, fordi den offentlige vurdering af deres huse har været for høj. Derfor vil regeringen tilbagebetale de milliarder, som boligejerne har betalt for meget siden 2011.
    
Det vil ske automatisk, når de nye vurderinger er på plads, så myndighederne endeligt kan gøre op, hvor mange penge der er indkrævet for meget.
    
Allan Malskær fra Parcelhusejernes Landsforening mener dog, at pengene var givet bedre ud, hvis staten betalte et større beløb til boligejerne i stedet for at ansætte embedsmænd i Skatteministeriet til at gennemgå de mange sager:
    
- Hvis en boligejer skal have omkring 8.000 - 10.000 kroner tilbage, så kunne staten betale for eksempel 11.000 som en form for dummebøde. Så sparer man jo store dele af administrationen, siger han til DR Nyheder.
    
Og der kun tilbagebetales overskydende boligskat tilbage fra 2011 hujer ham heller ikke:
    
- Egentlig har jeg lyst til at sige noget meget mindre pænt, men i stedet siger jeg: Sådan er det jo så. Det er jo politisk besluttet, at der skal være en spærregrænse, men hvor er det her pinligt, at staten i så lang tid har skyldt så mange penge uden at kunne finde ud af, hvem der skal have dem og hvor meget, siger Allan Malskær til DR Nyheder og kommer med en opfordring til regeringen:
    
- Tag nu og løs det og betal en dummebøde i stedet for at ansætte en masse folk til at sidde og gennemgå alle de her sager.
    
Regeringen har samlet set sat omkring 24 milliarder kroner af til netop at rydde op det efterhånden omstridte ejendomsvurderingssystem og til at indføre en nyt boligskattestop med sikkerhed for, at de nuværende boligejere ikke kommer til at betale mere i boligskat, når det nye system træder i kraft i 2021. Af de 24 milliarder kroner bliver 10 milliarder afsat til tilbagebetalingen.
    
K og R: På tide
    
På Christiansborg er der lidt mere begejstring hos De Konservatives formand Søren Pape Poulsen:
    
- Jeg er glad for, at de penge kommer tilbage. Det var på tide. Og at der 730.000 boligejere, der skal have penge tilbage, siger jo bare noget om, hvor skæve de her vurderinger har været.
    
Han er dog langt fra sikker på, at de 10 milliarder er nok.
    
De Radikales leder, Morten Østergaard, har selv som skatteminister lovet, at boligejere, der har betalt for meget, skulle have deres penge tilbage. Han glæder sig derfor over, at det nu sker:
    
- Selv om jeg er uenig i boligskattestoppet, så synes jeg ikke, at nogen skal betale for meget, så de skal selvfølgelig have deres penge i igen. Og hvis det drejer sig om 10 milliarder, så er det jo sådan, siger Morten Østergaard til DR Nyheder.
    
Tilbagebetalingen er en bunden opgave, fordi staten med de forkerte vurderinger har opkrævet skat, som ikke har hjemmel i lovgivning. Det kan man ikke.
    
Et andet formål med tilbagebetaling er også at begrænse antallet af boligejere, der kan finde på at klage over de nye vurderinger, der skal være klar i 2018. Sagsbehandlingen af klager kan blive meget dyr for skattemyndighederne.

    
Nyt system præsenteres i dag

Det var Venstre, der i 2001 lancerede et skattestop for boligejerne, men 'det har vist sig langtfra at være godt nok', da de samlede ejendomsskatter er vokset med 18 milliarder kroner siden 2001, lød det i går fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han åbnede Folketinget.
    
Det skyldes, at ejendomsværdiskatten har været fastlåst i kroner og øre, mens grundskylden kan stige med op til syv procent årligt.
    
Frem mod 2040 vil boligskatterne med det gældende boligskattestop stige med yderligere 10 milliarder kroner. Og det beløb er udregnet i nutidskroner, så beløbet i 2040-kroner ville være meget højere.
    
Det er ikke godt nok, bebudede statsministeren, der i sin åbningstale bebudede, at målet med regeringens boligskattepakke er 'et nyt, bedre skattestop, så boligejerne får en reel tryghed'.
    
Regeringen vil sænke både grundskyldssatsen og ejendomsværdisatsen i forbindelse med, at der kommer et nyt system til at vurdere landets ejendomme.
    
Grundskyld betales af grundens værdi og er mellem 16 og 34 promille. Den enkelte kommune bestemmer selv inden for det spænd. Ejendomsværdiskat betales af den samlede værdi af hus og grund. Den er på en pct. af værdien op til 3.040.000 kr. og tre pct. af værdien derover. Mens ejendomsværdiskatten har været fastfrosset i kroner og øre siden 2002.
    
Hvis der kun kom et nyt ejendomsvurderingssystem, ville boliger blive vurderet markant højere end i dag, og det ville medføre højere boligskatter.
    
Det ønsker regeringen ifølge Lars Løkke Rasmussen ikke, og derfor vil man sænke boligskatteprocenten.
    
Samtidig skal fremtidige stigninger i grundskylden, som ligger efter 2020, aflyses. Det vil ifølge statsministeren betyde, at ingen nuværende boligejere vil komme til at betale mere i grundskyld efter 2020 end med de nuværende skatteregler.
    
Og mange vil komme til at betale mindre, lyder det.
    
De nye regler for boligskat skal ifølge statsministeren træde i kraft, når den nuværende politiske aftale om boligbeskatningen udløber i 2020.
    
Klokken 13 fremlægger regeringen sit udspil til et nyt boligskattestop.