72 ugers ventetid på kikkert-undersøgelse

Hundredevis af patienter står i kø til undersøgelse på Herning Sygehus.

regionshospitalet_herning_1.jpg

Flere hundrede patienter, med behov for en kikkertundersøgelse af mave, spiserør og endetarm, har, i følge Jyllands-Posten, fået at vide af Sygehuset i Herning, at de kan komme igen i efter 2014.

Det seneste år har køen været langt ud over de acceptable to uger, og nu griber ledelsen i Region Midtjylland ind, skriver avisen.

- Jeg er virkelig, virkelig forarget over, at en hospitalsledelse bare ser til, mens ventelisten vokser til så uhyrlig en længde som 72 uger. Det er helt uacceptabelt. Blandt de ventende kan der jo nemt være mennesker med en alvorlig sygdom - måske ligefrem kræft, siger Venstres Jørgen Winther, medlem af forretningsudvalget i Region Midtjylland, og selv læge, til Jyllands-Posten.

Den rekordlange ventetid var på dagsordenen, som et lukket punkt, i forbindelse med forretningsudvalgets møde i tirsdags. Onsdag blev hospitalsledelsen i Herning bedt om at tage affære.

- Vi har været ramt af mangel på speciallæger. Vi skal være fem, men har manglet to, men er nu ved at være fuldt bemandet igen. Aktuelt lukker vi for kikkert-undersøgelser og fortæller direkte til nye patienter, at de skal et andet sted hen. Det hjælper vi dem med, ligesom vi går i gang med at rydde op blandt dem, der har ventet længe, siger cheflæge Jens Bak til Jyllands-Posten, og pointerer overfor avisen, at han er enig i, at en ventid på 500 dage er uacceptabelt.