72-årig sigtet for drab på sin kone

OPDATERET: En 72-årig mand fra Klovborg er sigtet for drab på sin 62-årige hustru.

KlovborgDrab.jpg

Klokken 20.52 fredag aften modtog Midt- og Vestjyllands Politi en anmeldelse om ild i et læhegn på Tranholmvej 11 i Klovborg. I det brændende læhegn fandt brandvæsenet liget af en kvinde.

Dræbte konen

Liget er efter al sandsynlighed ejendommens 62-årige kvindelige beboer. Og efter flere tekniske undersøgelser og en obduktion af kvinden i løbet af lørdag, har politiet valgt at sigte hendes mand, en 72-årig, for drabet.

Usammenhængende forklaring

Den sigtede 72-årige kom hjem, mens brandvæsen og politi stadig var på adressen. Han forklarede, at han kort før branden opstod var kørt afsted for at hente en trailer til fjerne haveaffald med. Han og den afdøde hustru havde været igang med at samle haveaffald i løbet af dagen, forklarede han. Han nægtede at have begået drabet.

Men efter de tekniske undersøgelser på stedet, flere afhøringer og obduktionen af liget, tror politiet ikke på, at han er uskyldig. Han er derfor anholdt, og bliver fremstillet i grundlovsforhør lørdag eftermiddag.

Se øjenvidne Thomas Lorentzens beretning her:

1:06