71-årig trafikdræbt ved Vildbjerg

71-årige Leif Andersen fra Vildbjerg mistede livet, da han pludselig trådte ud foran en bil på Trehøjevej.

12112012leif.jpg

71-årige Leif Andersen fra Vildbjerg mistede søndag aften livet, efter at han blev hårdt kvæstet, da han gik ud foran en bil på Trehøjevej syd for Vildbjerg.

Omkring klokken 18 gik Leif Andersen i siderabatten på Trehøjevej. Pludselig trådte han ud foran en 40-årig mandlig bilist fra Ikast, som ramte ham i mørket.

Det oplyser vagtchef Henrik Nielsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Døde på sygehuset

Ambulancen bragte den 71-årige til sygehuset i Herning, hvor lægerne kæmpede for at redde hans liv.

Men klokken lidt i syv døde Leif Andersen ifølge vagtchefen af de indre kvæstelser.

Det er uvist, hvad der fik ham til pludselig at krydse vejen.

Leif Andersen var blandt andet frivillig i De Hjemløses Landsorganisation. I juni fik han Leif Andersen et royalt skulderklap for sit arbejde.

Se indslag fra besøget hos dronningen den 19. juni 2012 her: