71-årig dame greb fat i røver

En ældre dame tog sagen i egen hånd, da en yngre mand i går tirsdag ville frarøve hende penge. Hun tog fat i manden som slog ud efter hende og slap væk.

Politibil i sol_type1.jpg

Man skal passe på, hvem man vælger at stjæle penge fra. Det fik en yngre mand i går at føle. En 71-årig kvinde fra Videbæk opdagede, at hendes pung var tømt for penge, og uden for døren stod den yngre mand.

Kvinden tog sagen i egen hånd og stillede sig i vejen for tyven der var på vej væk. Det får ham til at skubbe til hende, og derfor bliver tyveriet til røveri.

Men skubbet får ikke den standhaftige ældre dame til at flytte sig. Hun tager derimod om den yngre mand og holder ham fast. Men har får sig vristet fri og løber væk.

Tjekkede døre

Den yngre mand er nu på fri fod, og politiet er meget interesseret i at få fat i ham. Naboer har blandt andet set en yngre mand gå rundt til dørene i området og tjekke om de var låst.

Manden beskrives som 16 til 18 år, 165 centimeter, spinkel med kort lyst hår. Han havde en hvid t-shirt på med rødt på brystet. Vidner har set ham køre væk i en lille lysegrøn bil.

Midt- og Vestjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.