7000 læs affald til regionen

Danmark skal importere affald fra både England og Tyskland, hvis der bliver bygget nyt varmeværk ved Kjellerup

Roeg fra skorsten.jpg

1. september skal 13 jyske kommuner sammen beslutte, om der skal bygges et nyt, stort kraftvarmeværk ved Kjellerup. Det nye værk vil kunne forsyne borgere i Viborg og Silkeborg med billig fjernvarme, men giver politikerne grønt lys for byggeriet, så vil det også betyde en øget trafik på de midtjyske landeveje.

Der er nemlig slet ikke nok affald at brænde af, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag, og derfor vil det nye kraftvarmeværk skabe en import af affald, der svarer til cirka 7000 lastvogne fyldt med affald, lyder det fra avisen.

Affaldet skal komme fra Storbritannien og Tyskland, og ifølge avisen vil der være tale om import af 190.000 ton, hvis det nye værk i Kjellerup skal forsynes med tilstrækkeligt affald at brænde af.