7-9-13 vi skal giftes

I Herning får borgmesteren travlt den 7. september, da datoen er en populær bryllupsdato for borgerlige vielser.

Herningsholm_0.jpg

Foreløbigt 27 par ønsker at blive borgerligt viet i Herning Kommune på den specielle dato.20 af dem har herregården Herningsholm som kulisse.Den vil blive åbnet for bryllupsceremonier for en enkelt dag.

Bringer held

De tre tal er både lette at huske og datoen for den første lørdag i september.  Bærer man rundt på bare den mindste smule overtro, ved man også, at talkombinationen 7-9-13 bringer held.

- Vi har tidligere set, at huskevenlige datoer som 11. november 2011 og 12. december 2012 giver ekstra travlhed på vielseskontoret, men denne gang sprænger interessen alle tidligere rammer, siger Hernings borgmester Lars Krarup, der selv tager sig af de 20 vielser, der kommer til at foregå på Herregården Herningsholm.  

Viceborgmesteren også i sving

Ud over de 20 vielser på herregården vil også viceborgmester Birgit Jonassen være i sving som giftefoged for de par, der har ønsket at blive viet helt traditionelt i byrådssalen, oplyser Herning kommune i en pressemeddelelse.