66-årig efterlyst mand fundet

66-årig efterlyst mand fundet

Her til formiddag er en efterlyst mand blevet fundet i god behold i Skjern.

Den 66-årige blev kl. 10 her i formiddag fundet i god behold af en borger, det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Manden kom trækkende med sin punkterede cykel på Arnborgvej i Skjern. Han forlod sit hjem i Ringkøbing i går kl. 13.45, det er derfor en længere cykeltur, han har været ude på.

Kender ikke endnu årsagen

Politiet kender endnu ikke årsagen til den 66-åriges forsvinden, ligesom de ikke har yderligere oplysninger om hans lange fravær fra hjemmet.

Borgerhenvendelsen kom på baggrund af pressens efterlysning.