65-årig druknet

Ældre mand fra Struer druknede i havnen på Læsø.

Falck_12.jpg

En 65-årig mand fra Struer blev tidligt fredag morgen fundet druknet i havnen ï Vesterø på Læsø.

Vagtchefen ved Nordjyllands Politi oplyser, at den 65-årige sammen med to venner var sejlet til Læsø fra Hals. Omkring midnat gik den 65-årige i land for at finde toiletbygningen - og da han ikke kom tilbage, slog vennerne alarm.

Kort før klokken fire fandt landbetjenten den 65-årige liggende livløs i havnebassinet. Politiet betragter sagen som et ulykkestilfælde.