63-årig dømt for pædofili

Dommen lød på fire måneders ubetinget fængsel for krænkelser mod to mindreårige piger.

21102015RetHerning.jpg

I dag blev en 63-årig mand idømt fire måneders ubetinget fængsel for overgreb mod to mindreårige piger. Overgrebene fandt sted i Kjellerup fra 2009 til 2011.

Manden blev dømt for at have krænket de to mindreårige pigers blufærdighed. Dommeren slog fast, at manden havde taget børnepornografiske billeder af pigerne.

Ved en ransagning af den 63-åriges hjem havde politiet også fundet frem til andet børnepornografisk materiale på mandens computer. Også det blev han dømt for.

- Det er en fin dom, jeg er fint tilfreds, siger Claus Barnewitz Benner, senioranklager ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Pigerne, der i dag er over 18 år og stadigvæk meget påvirket af hændelserne, vidnede begge i retten. Sagen mod den 63-årige mand begyndte tilbage i 2014, da han blev anholdt efter et sammenhold fra pigerne.