62-årige Keld løfter det dobbelte af sin vægt

Keld Petersen drømmer at tage DM-guldet i vægtløftning, når han i weekenden skal til DM – som 62-årig!

01:57

Faktisk så meget at han næste weekend skal styrkeløfte til danmarksmesterskaberne i Ballerup.

Det er de færreste, der er ligesom Keld Petersen. Eller. Det er de færreste mænd med en alder, der har passeret 60, som kan dødløfte 170 kilo. Det har Keld trænet sig op til sammen med sine træningskammerater i styrkecentret i Nors, for i weekenden står Keld over for sit livs vigtigste løft.

Her står den på vægtløftnings-DM i Ballerup, men det havde han ikke regnet med for år tilbage.

- Jeg fik for mange bajere, men så startede jeg til vægtløftning. Det er simpelthen noget af det bedste, jeg har gjort. Det er pragtfuldt. Vi er mange i min alder, og vi nyder at møde hinanden her i træningscentret, siger Keld Petersen.

Keld Petersenløfter en vægtstang med en vægt på i alt 170 kilo op fra gulvet. Det er faktisk, det højeste han nogensinde har løftet. Og måske er det de tunge løft, der får Keld til at tænke følgende om fremtiden:

- Jeg skal aldrig på plejehjem! Styrketræning er det bedste – også for ældre mennesker!