TV MIDTVEST

62-årig blogger går ikke af vejen for ungdommen

Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

Hun er efterlønner, bedstemor - og så er hun blogger. 62-årige Lene Kirkegaard kan sagtens være med på de digitale modeskriverier.

Lene Kirkegaard er 62 år og blev blogger, da hun gik på efterløn. Og det kan man sagtens være, selvom man er blevet ældre.

- Jeg synes jo, det er sejt, at det ikke kun er de unge. Vi er jo rigtigt mange oppe i alderen, der har det godt, og som godt kan finde ud af det tekniske, forklarer hun.

MORMORSwalkIN hedder bloggen og handler om mode, opskrifter og børnebørn. Særligt moden er vigtig for skibonitten.

- Man behøver ikke at falde i ét med tapetet. Man kan godt tage noget pænt på og sætte håret lidt pænt og måske tage noget makeup eller læbestift på, siger hun.

Hun udgiver to blogindlæg om ugen.