60-årig fundet af politihund

Stor eftersøgning ved Tjele Gods gav resultat - 60-årig kørt til undersøgelse på sygehuset.

Midt- og Vestjyllands Politi kunne tirsdag klokken 12.20 afblæse eftersøgningen af en 60-årig udviklingshæmmet mand fra Vammen.

Den 60-årige blev fundet af en politihund mellem Vammen og Tjele Gods. Han var gået ind i et krat ved et moseområde og kunne ikke derfor ikke ses fra luften af den helikopter, der også deltog i eftersøngingen.

- Det var meget flot arbejde af hunden, siger vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi. 

Den 60-årie var noget forkommen, da han blev fundet, og blev derfor kørt til undersøgelse på regionshospitalet i Viborg.

Han havde forladt sin bopæl - en institution i Vammen - mandag eftermiddag.

Interview med politikommissær John Sundby, Midt- og Vestjyllands Politi: