59-årig finne styrtet med paraglider

En finsk mand på 59 år blev i dag fløjet med lægehelikopter til Herning Sygehus, efter han var styrtet med sin paraglider i Lemvig.

Akuthelikopter_lander_0.jpg

En 59-årig finne styrtede tirsdag eftermiddag fem meter ned, da han ikke kunne styre sin paraglider på grund af turbulente vindforhold. Ulykken skete ved Fyrrevej 27 ved kysten ud for Lemvig.Politiet fik besked om styrtet klokken 16.36 og fik en lægehelikopter i luften. Manden blev fløjet til Herning Sygehus, men vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Carsten Henriksen, oplyser, at den 59-årige paraglider havde smerter forskellige steder på kroppen.

 - I forhold til ulykken og faldet på fem meter, så er han sluppet billigt, fortæller Carsten Henriksen.

Manden er meldt udenfor livsfare.