58-årig dømt for knivstik

En kontrovers i november endte i knivstik, og derfor skal en 58-årig mand fra Herning nu i fængsel i seks måneder.

Retten,_Herning,retssal_0.jpg

En 58-årig mand fra Herning er idømt seks måneders ubetinget fængsel, efter han i november stak sin 31-årige kvindelige nabo flere gange med en kniv.

Det var efter et skænderi de to i mellem, at manden stak kvinden. Hun fik læsioner i ansigtet og på armen, angiveligt som følge af fem knivstik, ligesom hun havde fået et voldsomt skub ind i en væg.

Manden er tamil og blev også idømt to års betinget udvisning. Han valgte at modtage dommen og kørte direkte til afsoning.

Den 58-årige er en gammel kending af politiet. Han har senest fået en dom d. 1. november for trusler med kniv og vold.