54-årig kvinde tiltalt for drab

En 54-årig kvinde bliver fremstillet i grundlovsforhør torsdag formiddag. Hun er tiltalt for drabet på sin kæreste.

Mordbrand_skive.jpg

I august 2012 blev en 68-årig mand fundet død i forbindelse med en villabrand på Porshøjvej i Skive.

Nu har politiet rejst tiltale mod mandens 54-årige kæreste, der reddede sig selv ud af flammerne. Manden blev fundet død i huset. Det oplyser senioranklager Jens Severinsen, Midt- og Vestjyllands Politi.

De to boede ikke sammen, men både manden og kvinden opholdt sig i huset på Porshøjvej, da det brød i brand 25. august 2012.

4. oktober 2012 blev kvinden sigtet for drab og for at stå bag branden, men på grund af manglende beviser blev den dengang 52-årige kæreste løsladt igen.

Nu har politi og anklage efter halvandet år samlet så mange beviser mod kvinden, at de har valgt at tiltale hende for drab på den 68-årige beboer i huset.

- Kvinden har været sigtet siden branden, og Statsadvokaten har nu vurderet sagens beviser og rejst tiltale for drab, siger Jens Severinsen.

TV MIDTVEST er med til grundlovsforhør. Opdatering følger.