54-årig fundet død ved dambrug: Det kan være arbejdsulykke

Måske er det en arbejdsulykke, der har kostet en 54-årig mand livet mandag. Manden blev fundet livløs ved et dambrug, hvor han arbejdede.

Udrykning-naer050712.jpg

En 54-årg mand blev mandag fundet livløs på jorden på et dambrug, hvor han arbejdede. Manden blev trods genoplivningsforsøg erklæret død. Politi og Arbejdstilsynet undersøger sagen.

Dambruget ligger på Hovervej ved Hee. Manden blev lidt før middag fundet livløs liggende på jorden af en kollega. Den 54-årige lå ved siden af en Bobman, som en en kørende maskine, der blandt andet bruges til at køre foder med i landbruget. 

- Der er ingenting, der tyder på, at han er blevet kørt over eller på anden måde ramt af maskinen. Motoren var i gang, og den var også sat i gear, men stod altså på jorden ved siden af den 54-årge, siger Bjarne Højgaard, ra Lokalpolitiet i Ringkøbing. 

Arbejdstilsynet har undersøgt stedet.

- Lige nu er det en gåde. Der er ikke noget, der tyder på, at dødsfaldet har umiddelbar relation til arbejdet, han var ved at udføre. Men det kan også være et tilfælde af sygdom. Det undersøger vi nu, siger Bjarne Højgaard. 

Den 54-årge var fra lokalområdet.