54-årig anholdt for biltyverier fra skoler

En 54-årig mand fra Randers-området er anholdt for tyverier af blandt andet biler fra skoler omkring Viborg.

Østjyllands Politi anholdt natten til torsdag en 54-årig mand på sin bopæl på Randers-egnen. Manden har fået en straksdom på 6 måneders ubetinget fængsel for tyverier på skoler på Viborg-kanten. 

- Efterforskning i sagen førte til en efterlysning af manden. Vi fik Østjyllands Politi til at undersøge, om han skulle være hjemme på sin adresse i nærheden af Randers. Det viste sig, at det var han, så han blev anholdt ved tre tiden i nat og sidder nu her hos os, siger vagthavende hos lokalpolitiet i lokalpolitiet i Viborg.  

Indenfor få timer gik den gerningsmanden ind på skolerne i Hammershøj, Ørum og Hald Ege. Her stjal han punge og bilnøgler fra jakker på kontorer og lærerværelser og efterfølgende også bilerne, der hørte til bilnøglerne. 

Efter et retsmøde ved retten i Viborg kl 12. torsdag fik den 54-årige en straksdom på 6 måneders ubetinget fængsel, oplyser Politikommissær Christian Toftemark. Det viste sig at manden tidligere var dømt for lignende tilfælde af brugstyverier af biler.  

Den 54-årige blev efterlyst med billeder efter tyverierne den 9. maj. 

02:03

Indenfor få timer har tyve gået ind på skolerne, stjålet punge og bilnøgler fra lærernes jakker på kontorer og lærerværelse

Luk video