52.214 underskrifter mod atomaffald

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) fik et meget synligt bevis på borgernes utilfredshed mod atomaffaldet fra Risø.

22102012underskrift.jpg

Udover mange kritiske røster fik Astrid Krag også et synligt bevis på borgernes utilfredshed mod, at atomaffald fra Risø skal deponeres i kommunerne.

Ministeren fik 52.214 underskrifter mod en atomaffaldsplacering i en af de fem berørte kommuner - heriblandt Skive og Struer Kommuner.

Protestforeningen Morads fra Skive afleverede 12.221 underskrifter mod, at atomaffaldet skal placeres i Thise eller Skive Vest.

Borgergrupper og borgmestre fra de berørte holder i dag høring om atomaffaldet på Børsen i København.