500 krysantemumbomber fundet

Mountainbikerytter fandt torsdag formiddag 500 krysantemumbomber i Feldborg Plantage. Politiet har ingen spor i sagen

BomberPic.jpg

En mountainbikerytter opdagede det ulovlige fyrværkeri torsdag kl. 10 på sin tur rundt i Feldborg Plantage.

Politiet blev straks kontaktet, der derefter fik fat i bomberyderne på Skive Kaserne. De sørgede for at få bragt de potentielt farlige krysantemumbomber i sikkerhed.

Politiet vil gerne høre fra folk, der har set eller hørt noget i området. De står lige nu uden spor i sagen.