50-årig dræbt i soloulykke i Herning

En 50-årig mand blev dræbt, da han nytårsnat påkørte en kampesten, et vejtræ og en gadelampe i Herning.

Politi indsatsleder.jpg

En 50-årig mand mistede livet, da han nytårsnat påkørte en kampesten i Lygtens Kvarter i Herning, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Ved kollisionen flyttede den 150 kilo tunge sten sig 60 meter hen ad asfalten, oplyser politiets vagtchef.

Efter sammenstødet med stenen fortsatte den 50-åriges bil over i et vejtræ. Herefter ramte bilen en vejtavle og en gadelampe.

Den 50-årige blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset.

Ifølge politiet mistede den 50-årige kontrollen med sin bil på grund af glat føre.