Angreb med jernstang og knytnæveslag: 50-årig mand varetægtsfængslet i fire uger

Flere overfald med jernrør og knytnæveslag i Lemvig har ført til, at en 50-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Retten i Holstebro var i formiddag rammen, da en 50-årig mand blev varetægtsfængslet for vold med jernstang og knytnæveslag. Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

En 50-årig mand er onsdag formiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger for flere tilfælde af vold. 

Manden har angrebet sine ofrer med både jernrør og knytnæveslag. De første tilfælde af vold fandt sted allerede i juni og august sidste år, og i går slog manden til igen. Han er nu blevet varetægtfængslet, så han ikke fortsætter med at begå vold. 

Personerne der har været udsat for vold, bor alle tæt på gerningsmandens bopæl i Lemvig. 

Grundlovsforhøret fandt sted i retten i Holstebro. Manden har kæret kendelsen til Landsretten.

Læs også Kørte galt i sin bil i går: Mistænkt for at stjæle en ny i nat