49-årig dømt for vold mod stedsøn

Videoafhøring af stedsønnen var afgørende, da en mand onsdag blev dømt for vold.

Retten i Viborg.jpg

60 dages betinget fængsel og 80 dages samfundstjeneste. Det koster det at udøve vold mod sin stedsøn gennem to år. Det fandt en 49-årig mand ud af onsdag ved Retten i Viborg.

- Manden blev dømt for at have slået sin 7-årige stedsøn med flad og knyttet hånd, fortæller senioranklager Claus Benner.

Det forefik over en periode på to år fra august 2013 til august 2015, da faren og stedsønnen sammen boede i Skive.

Det var en videoafhøring af stedsønnen og hans søster, der blev afgørende for rettens afgørelse. Stedfaderen havde ikke udøvet vold mod søsteren.

Den 49-årige stedfar accepterede straffen.