4800 liter øl endte i kloak

Det var en bitter dag for Fjordens Bryghus i Lyne i dag. Af flere årsager. En fejl i ølproduktionen havde gjort øllen bitter - nu må bryggeriet bittert se til, mens den dårlige øl løber i kloakken.

050309bryghus.jpg

Ialt 4800 liter øl skal i kloakken. En lille fejl i brygningen betyder, at bryggeriet i Lyne syd for Skjern nu må skille sig af med den ubrugelige øl.

Men helt ubrugelig er øllen dog ikke. Man skal have tilladelse til at hælde så meget øl i kloakken. Men den tilladelse havde bryggeriet ingen problemer med at få fra kommunen. Øllet er nemlig ganske udmærket for nedbrydningsprocessen på rensningsanlægget.

Intet af det sure øl er blevet tappet. Dermed efterlader den ulykkelige situation bryggeriet med et hul i budgetterne. Fjordens Bryghus kan i værste fald risikere at måtte lukke. Bestyrelsen har derfor sendt en appel ud til sine 400 aktionærere om hver at betale for to kasser øl nu. Ellers er der ikke penge til den næste øl-produktion.

Se øllet blive skyllet ud og hør bryggeriets reaktion her:

0:32