46-årig anholdt for gentagne trusler

En mand fra Herning skal i dag fremstilles i grundlovsforhør i en sag om trusler og vidnetrusler.

Blå Kors Varmestue, Herning
Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

En 46-årig mand fra Herning blev søndag anholdt, efter han havde truet en ansat på Blå Kors Varmestue på Bethaniagade i Herning, og det er faktisk ikke første gang, det er sket. Den ansatte skulle nemlig vidne mod den 46-årige i en sang om trusler, og det var i den forbindelse, at han igen skulle have råbt efter varmestuens medarbejder.

Ifølge Bent Bent Smedegaard, Vicepolitikommissær, Midt- og Vestjyllands Politi, skulle manden, der har karantæne fra varmestuen, have råbt følgende: ”Når retssagen er færdig, så kommer jeg og smadrer sig.”

- Vi ser meget alvorligt på vidnetrusler. Vores retssystem ville bryde sammen, hvis et vidne ikke tør møde op i retten, fordi pågældende er blevet truet, siger Bent Smedegaard.

Den 46-årige bliver mandag fremstillet i grundlovsforhør.