45-årig fængslet i narkosag

Sigtet for besiddelse af amfetamin og hash.

Foto: Arkiv

En 45-årig mand fra Holstebro Kommune blev lørdag formiddag varetægtsfængslet i fire uger i en narkosag.

Grundlovsforhøret ved retten i Herning foregik bag lukkede døre, og derfor er det begrænset, hvad politiet og anklagemyndigheden vil fortælle om indholdet. Men det står fast, at manden er sigtet for besiddelse af 100 gram amfetamin og 160 gram hash med henblik på videresalg.

Det var blandt andet hensynet til efterforskningen, der fik dommeren til at lukke dørene, og det kan være et tegn på, at der er flere mistænkte i sagen.

Den 45-årige blev varetægtsfængslet frem til den 3. marts.