4000 mødte i ny akutmodtagelse

Sygehus Thy-Mors åbner på mandag en ny fælles akutmodtagelser til 120 mio. kr.

AKUT.jpg

Fire tusinde mennesker løb Sygehus Thy-Mors over ende, da sygehuset lørdag viste den nye, fælles akutmodtagelse frem for offentligheden.

Den nye akutafdeling har kostet 120 millioner kroner. Den får premiere mandag, og er den tredje af sin slags i Region Nordjylland. Tanken bag den fælles akutmodtagelser er, at patienterne skal have kvalificeret hjælp samlet et sted. Modtagelsen råder over flere forskellige specialer, så patienter ikke skal sendes rundt mellem afdelinger eller sygehuse. Specialisterne kommer til patienten.

- Det er en af de mest fantastiske ting, der sket for sygehuset nogensinde. Dét at få en fælles akutmodtagelse, der kan håndtere det her, det er rigtig vigtigt for hele området, siger sygehusdirektør Michael Storm Klausen.

- Det er rigtig fint. Når man går herinde og tænker på, hvad det skal bruges til, så er det plus plus, siger en af gæsterne til åbent hus, Kirsten Strandgaard fra Thisted. Akutafdelingen bliver indviet på mandag. Den åbner for patienter d. 22. april.