40-årig løsladt i rufferi-sag

Tre fængslet efter langstrakt grundlovsforhør

150509_Rufferi.jpg

En af de fire sigtede i den store bordel-sag fra Midt- og Vestjyllands Politikreds blev fredag løsladt efter et grundlovsforhør ved retten i Viborg.

Det drejer sig om en 40-årig mand fra Holstebro. De tre andre sigtede - en 62-årig mand fra Djursland og to mænd fra Viborg på 34 og 36 år - blev fængslet i fire uger.

- Det havde selvfølgelig været rart at have styr på alle de sigtede under den videre efterforskning. Men vi tager rettens afgørelse til efterretning, siger anklageren i sagen, politiassessor Jens Severinsen.

Anklageren kærede kendelsen om at løslade den 40-årige til landsretten - og de fængslede besluttede også at kære for at blive sat på fri fod.

 De fire blev anholdt onsdag efter en større koordineret aktion, hvor politiet gik målrettet efter bagmændene i prostitutions-miljøet.

- Ikke et nederlag. Interview med politiassessor Jens Severinsen om løsladelsen af den 40-årige

1:14

Se tidligere indslag: Prostitutions-bagmænd i retten.