35 navne klar til Skive Festival

Runrig får selskab af 35 navne på plakaten til Skive Festival. L.O.C. og skivedrengen Mads Langer er blandt de netop præsenterede hovednavne.

SkiveFestival_0.jpg

Den 5.-7. juni kan musikelskere glæde sig til Danmarks ukronede rapkonge L.O.C, Danmarks popprins Mads Langer og Danmarks bedste liveact Marie Key på Strandtangen i Skive. Skive Festival har i dag offentliggjort ikke mindre end 35 nye navne til plakaten, hvor Runrig hidtil har været det eneste navn.

Nyt tema i Teltet

I forbindelse med præsentationen af de mange navne præsenterer festivalen også et nyt tema i Det Store Telt. Hver festivaldag får sit eget tema. Torsdag rammer "Den Store Dancefest" med flere danske top-DJ's. Fredag står den på 90'er-fest med Daze, Me & My og Barcode Brothers, mens lørdag runder temafesterne af med "Den Store Syng Med-fest".

Billetsalget i gang

Billetsalget er også kommet i gang. Introprisen for tre dage med musik i Skive lyder på 595 kroner og 100 kroner for fire dage på campingområdet. Det foreløbige program for Skive Festivalen kan ses her.